„De er vel bleven ham frastjaalet under Opstyret,“ mente Italieneren.
Han fik sin Blodløn, og Kørner gik næste Morgen hen og sendte et Zifertelegram til Norge til Widding.
Vi vil følge dette Telegram, som det naaede frem til Lindevold og blev overleveret Widding oppe paa hans Værelse.
Dette Zifertelegram lød:
G. R. expederet med et Dolkestik gjennem Hjertet. Mere senere.
K . .
Widding smilte over hele Ansigtet, som han havde tydet Depeschen.
„Jasaa, min kjære Gilbert, du har endt dit fagre Jordliv nu,“ sagde han. „Jeg skal have Lyst til at høre noget nærmere om det. Haaber at de har efterladt dit Lig saadan, at din Identitet kan bevises. Saa bliver min Elskede og jeg Arvinger til det Hele.“
Det banket forsigtig paa Døren, og Lona Blessing viste sig.
„Nu, er det dig, min Kjæreste.“
Han vilde omfavne hende, men hun trak sig tilbage.
„Nu,“ sagde han, „hvorfor er du saa studs mod mig, min Pige?“
„Du ved, jeg ikke bryder mig om noget saadant, iallefald ikke nu.“
