Med et hæst Skrig faldt denne forover, med Overkroppen ind i Vognen krympende sig i Dødskampen.
Hastig var Italieneren flygtet ind i et mørkt Smug ligeved.
Kudsken, som troede at hans Offer havde faaet et Slagtilfælde, skreg om Hjælp.
Flere Personer kom styrtende til, og nu blev der et svare Opstyr.
Man skreg op at her var begaaet et Mord.
Nu kom Italieneren rolig gaaende til som om han intet vidste om det Hele.
En Politimand var kommen til og en fintklædt ældre Herre undersøgte den Ulykkelige.
„Nu, Hr. Doktor?“ sagde Politimanden.
„Her er intet at gjøre, Manden er allerede død,“ erklærede denne.
Italieneren fjernet sig.
En Stund senere mødtes han efter Aftale med Kørner paa en Kafé, som laa ikke langt fra Stedet.
„Jeg hører, De har gjort Deres Sager godt,“ sagde Agenten.
„De ved det allerede?“
„Ja, en Droschekudsk kom ind hid og fortalte, at en Mand, han havde kjørt, var bleven dolket. Efter den Beskrivelse han gav af Myrdede, kunde jeg ikke være i Tvil om hvem det var. Men han bar ingen Tegnebog eller Papirer paa sig.“
