Fruen førte Maggi hen til ham.
Hans Øine lyste sanselig op ved Synet af hende, han nikket og indbød hende med en Haandbevægelse til at sidde ned.
Han henvendte nogle Ord paa Fransk til hende, men Maggi rystet paa Hodet, som for at sige, at hun ikke forstod ham.
Nu skjænket han et Glas fuldt af Champagne og stødte sit ind mod det.
Maggi tog Glasset og nikket til ham men nippet kun til det.
Brauer gik gjennem Salen, og som han passerte forbi hende, hvisket han hende truende i Øret:
„Gjør din Tjeneste, eller du faar danse under Hundepidsken.“
„Har du da forladt mig, Gud!“ sukket hun for sig selv. Hendes Blik fløi flakkende over Salen, som søgende efter Redning.
Da saa hun en spids Appelsinkniv ligge paa Gulvet for hendes Fødder.
Hun slap sit Lommetørktæde ned, bøiet sig og tog det op sammen med Kniven.
Nu stod det fast hos hende, at før hun faldt for dette Umenneske, skulde hun støde Kniven i sit Hjerte. Hun befandt sig nu i et saadant Overmaal af Fortvilelse, at hun ikke længere var fuldt normal.
