Hun trak Maggi med sig ud og ind i Sidekorridoren, ind af en Dør.
Der sad en rødhaaret Pige med et grønligt udlevet Ansigt.
„Her er en Rekrut, som skal være din Kamerat,“ sagde Fru Brauer til den Rødhaarede, som slog op en spotsk Latter. Fruen gik.
„Sprechen Sie Deutsch?“ sagde den Rødhaarede til Maggi.
Denne nikket.
„Er det dig, som faar Krampe, bare Mandfolkene kysser dig?“ haanlo den anden.
Maggi svared hende ikke, hun satte sig stille ned paa en Stol, helt Dødsens fortvilet.
Snart lød buldrende Musik nede fra Salen, og den Rødhaarede tog til at gjøre Toilette.
Ti Minutter efter aabnedes Døren, Fru Brauer viste sig og vinket Maggi ud.
„Nu faar du værsaagod gjøre Tjeneste,“ sagde hun. „Her er kommen en russisk Oberst, som du skal vise dig elskværdig imod. Viser du dig modspænstig, saa faar du føle min Mands Hundepisk.“
Hun førte Maggi ned i Salen, hvor et lidet Selskab af Herrer og Husets Damer sad om et Bord. For sig selv i et Hjørne sad en svær, uniformeret, middelaldrende Herre med sort, busket Helskjæg og et koldt, haardt Ansigt præget af Raahed og Brutalitet.
