„Er det noe aa staa og glane paa den Fillegaarn da?“ lød en grætten Mandsstemme i hans Øre.
Han vendte sig mod en Arbeider, der betragtet ham med en mistroisk Mine og svarede:
„Ja, det kunde kanske falde mig ind at kjøbe den.“
„Haha, det var ogsaa en Spekulation.“
„Godnat,“ sagde Gilbert og drev nogle Skridt nedover. Da han snart efter vendte sig, saa han at Arbeideren var borte.
Han vendte atter tilbage og traadte ind i et mørkt Smug paa den anden Side af Gaden, hvorfra han kunde overskue Huset og Haven.
Tiden sled sig hen med dræbende Langsomhed for ham, men alt var og blev stilt. Derover i Vinduet var Lyset slukket.
Gilbert saa paa sit Uhr. Det viste halv tolv.
„Det er bare dumt af mig at vente længere, mumlet han for sig selv. Her kommer sandelig ingen Berg. Maggi er vel gaaet tilro nu. Det er stygt mig at mistænke hende – Imorgen skal jeg gjense hende.“
Rolig og lettest gik han ud af Smugget og nedover Gaden for at tage med Trikken hjem.
Just som han naadde frem til Værksgaden kom en Sporvogn buldrende opover og stanset paa Hjørnet.
En Mand steg ud.
