„Ak det ser saa sørgelig haabløst ud,“ sukket Maggi.
„Jeg skal redde dig!“ lød det energisk. „Tag det nu kun rolig.“
Hun bragte hende noget Bouillon, som Maggi drak, saa sovnet hun atter ind.
En Stund efter kom Fru Brauer ind og spurgte efter Maggis Befindende.
Gerda meddelte at hun var kommen til Bevidsthed, men var meget svag og atter sovnet af, vistnok svævet hun endnu i Fare, tillagde Gerda.
„Godt,“ sagde Koblersken. „Da blir hun nok frisk igjen — jeg tror, det var Spanieren, som vetteskræmte hende. Næste Gang faar vi lade hende faa en mildere udseende Kavaler, saa giver nok de Griller sig snart.“
Endnu i fire Dage blev Maggi liggende og gik stadig fremad i Bedring og tog Næring til sig.
Fru Brauer glædet sig herover. Da den femte Dag kom, traadte hun om Formiddagen ind til de to Piger og henvendte sig til Maggi:
„Nu faar du staa op og pynte dig, min Due, iaften maa du tiltræde din Tjeneste igjen.“
Maggi blev meget bleg og forfærdet, men nu faldt Gerda ind:
„Kjære, Tante Villa, hun er endnu meget svag og kunde kanske faa et Tilbagefald.“
