„Det glæder mig virkelig at høre, Lorents,“ svarede hun smilende.
„Ja, jeg er saa glad, at jeg ikke kan si det. En af de første Dage blir det afgjort, og saa blir det bare at pakke sammen og reise. Nu skulde jeg ha Lyst til at tage mig en hyggelig Aften. Vil du følge med mig og Tante til Bygdø Sjøbad hvor der er Koncert og Optræden?“
„Tak, Lorents, det vil jeg inderlig gjerne.“
Klokken var nær elve.
Over Rodeløkken hvilte en dyb Stilhed, der kun af og til afbrødes af Sporvognens Buldren og Kimen.
Gilbert kom vandrende opover Langgaden, der laa helt som uddød med smaa Træhuse med Haver paa venstre Side af Gaden.
Han fandt Numeret for Maggis Bopæl og stanset udenfor Havegjærdet og blev staaende og saa ind.
Her var et Syrenlysthus, endel Bærbuske og et Par Havebed med smukke Blomster, der udsendte deres søde, kjølige Duft.
Det lyste fra et Vindu henimod det ene Hushjørne.
„Det er ikke sandt, det kan ikke være Tilfældet,“ mumlet Gilbert for sig selv. „Den usle Maler er vistnok ude paa en helt anden Kant.“
