Spanieren skjænket atter i for hende og drak med hende, men dennegang nøiet hun sig med at nippe til Glasset.
Der lød et dumpt Slag paa en Gongon: Alle reiste sig. Musiken lød, man stillet sig op til Francaisen, Maggi ved Spanierens Side.
Saa begyndte Francaisen.
For en Uindviet som kom ind her og kastet et Blik paa de Dansendes Rækker, maatte det synes, som han befandt sig paa et aristokratisk Bal, saa moderne elegant Herrer som Damer var antrukne, saa korrekt og routineret Dansen foregik. Men saa man nærmere paa det, bemærket man nok det slørete, forlorne Skjøgeudtryk i de fleste Pigers Ansigter, det frivole i Mændenes kyniske Levemandsansigter.
Champagnen havde givet Maggi Farve i Kinderne og en Smule Mod. Mange Herrers Blikke fæstet sig begjærende paa hendes herlige Skikkelse, Ondskab, Skinsyge og Spot lyste hende imøde fra de frække Piger, der allerede var indforlivede i Lasten og ikke likte en saa straalende frisk Rivalinde til at fordunkle dem.
Dansen var endt, Musiken forstummet, et efter et af Parrene forsvandt ind i Kabinetterne paa begge Sider af Salen.
Med Rædsel saa Maggi, at hun var alene med Spanieren i Salen.
