af Salen, hvor der stod opstillet et helt Batteri af Champagneflasker.
Fra Bordet reiste sig en høi, kraftigt bygget Herre med gulagtig Ansigtsfarve, sorte, stikkende Øine og graasprængt Haar, der var nedkjæmmet over Panden, men kun skjulte endel af det modbydelige Udslet, som saaes der. Han var iført Livkjole og blaa Silkevest med blanke Knapper.
Med et graadigt sanseligt Blik maalte han den unge Piges deilige Ansigt og jomfruelige Skikkelse og formelig slugte hende med sine sorte Øine.
Maggi var bleg som Døden, idet hun gjengjældte hans Hilsen.
Han gjorde en indbydende Bevægelse mod Bordet og Maggi satte sig ved hans Side.
„Sprechen Sie Deutsch?“ henvendte hun sig med bævende Stemme til ham.
Han smilte og rystet paa Hovedet, som for at sige, at han ikke forstod hende.
Nu greb han en Flaske, skjænket et Glas fuldt af den skummende Vin og stødte sit Glas ind mod hendes.
Maggi hævet det og drak med ham, drak det helt ud, da han trængte Kraft til at spille sin frygtelige Rolle. De andre Herrer om Bordet samtalte muntert med sine Damer paa Hollandsk, hvilket Maggi ikke forstod, men Sproget lød uskjønt for hendes Øren.
