„For dig gjælder det kun at tude med de Ulve du kommer iblandt, smil, le, koketer, drik Champagne – saa vil hellerikke den Historie med den røde Medicin vække Mistanke hos Værtsfolkene.“
„Men jeg føler mig aldeles udygtig til at spille en saadan forfærdelig Rolle.“
„Du maa spille den for at redde din Ære.“
Maggi bar fremdeles den røde Silkekjole, som klædte hende saa straalende, og Gerda vidste at sætte hendes Haar op paa en nydelig Maade.
Neppe var de færdige, før Fru Brauer atter traadte ind.
„Der er en Herre, som mangler en Dame til Francaisen — kom du min Due!“ sagde hun til Maggi.
Opbydende al sin Selvbeherskelse fulgte Maggi hende ud.
„Det er en spansk Adelsmand,“ oplyste Tante Villa, som de gik nedover Trappen.
Ved disse Ord sank Hjertet ned i Maggi.
Hun var udseet til Offer for en Spanier, som rimeligvis ikke forstod hendes Tysk.
Som de traadte ind i Salen, slog der dem en Lysglans imøde, som næsten blændet Maggi, og en munter Melodi spiltes op paa Piano og Fiolin.
Som i en Taage saa hun Grupper af elegant klædte Herrer og Damer sidde om et Bord i et Hjørne
