Skjønt Maggi fandt dette Haab lidet at bygge paa, satte hun sig dog ned og skrev.
Det faldt hende ikke vanskeligt at udtrykke sig; den forfærdelige Stilling hun befandt sig i, lagde hende Ordene i Munden.
Hun havde ikke meget igjen, da pludselig Gerda fo'r op og skjulte Skrivesagerne under Sengen. Og nu satte hun i at synge en munter svensk Vise.
Der lød Skridt og Fru Brauer traadte ind.
„Her er Gjæster nede i Salen. Gjør hastig Toilette, mine Damer!“
Dermed forsvandt hun.
„Skynd Dem at fuldføre Brevet!“ hvisket Gerda.
Med skjælvende Haand greb Maggi atter Pennen og maatte gjøre Vold paa sig for at skrive læseligt.
Nu lagde hun det i en Konvolut, skrev udenpaa og Gerda tog det til sig.
„Lad mig hjælpe dig at opsætte dit Haar — vi siger Du til hinanden vi to.“
„Gjerne det!“ svarede Maggi. „Du store Gud, jeg synes det ser saa haabløst ud dette!“
„Du skal blive frelst for iaften Maggi – og maaske faar jeg Brevet afsted, maaske ikke, Og jeg beder dig, vær ganske rolig, du skal ikke miste din Uskyldighed her. I Nødsfald griber jeg til det værste.“ Og hendes Øine lynte vildt.
Efter en Pause vedblev hun:
