Konsulen modtag ham meget forekommende.
Gilbert meddelte ham i Korthed om sit Ærinde hid.
„Det vil blive meget vanskelig at faa Rede paa denne Pige,“ sagde nu Konsulen. „Der findes saa mange berygtede Huse her i Byen.“
„Kunde man ikke faa Politiet til at tage sig af Sagen?“
„Hm, Politiet gjør intet uden de faar noget sikkert at gaa efter – og naturligvis er Pigen indskrevet under et andet Navn.“
„Kvad skal jeg saa gjøre?“ spurgte Gilbert trist.
„Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal raade Dem til. De kunde jo gjøre en Razia paa alle Byens Pigehuse og speide. Men en Detektiv bør De ha med Dem. Vil De at jeg skal skaffe Dem en saadan?“
„Tak, det vil jeg gjerne.“
„Hvor bor De?“
„Hotel L’Europe.“
„Godt, om en Timestid skal der komme en Detektiv hjem til Dem, saa kan De ordne Dem med ham.“
Gilbert takket, hilste og fjernet sig.
Han gik ned med Elevatoren, og som han kom ud paa Gaden, stod han pludselig ovenfor en Dame, der saa paafaldende trist, bleg og daarlig ud.
Hun syntes at ville stanse ham, men betænkte sig og gik videre. Gilbert saa sig om efter en Droche.
