Kathinka maatte ogsaa have staaet bag disse Rænker mod Maggi West. Hans Kusine maatte have faaet Nys om at Maggi var hendes Rivalinde og have sat Widding til paa en eller anden Maade at faa fjernet hende. Han kunde ikke tvile om at Kathinka i sin rasende Skinsyge havde deltaget i den afskyelige Bedrift at sende Maggi til en Bordell i Amsterdam.
„Nu min kjære Kusine,“ sagde Gildert haanlig for sig selv, „er det forbi os imellem. Vent kun, til jeg kommer tilbage — hvordan det nu end kan have gaaet – saa skal jeg ikke tage med Silkehandsker paa hverken dig eller din Bundsforvandt Widding.“
Det var anden Dag efter Maggis Afreise at Gilbert gik ombord paa Dampbaaden.
Under Reisen var han i høieste Grad febrilsk og nervøs af sig og havde næsten ingen Ro paa sig hverken Nat eller Dag.
Han vidste jo Maggi omgiven af de værste Farer. Ak bare han ikke kom forsent til at redde hende, saa hun allerede var fortabt, naar han fandt hende.
Det Skib, Gilbert fulgte med, havde en mere direkte Rute til Amsterdam end det Maggi havde reist med, derfor kom han hurtige frem.
Det var en Morgen at Dampbaaden lagde til ved Amsterdam Kai.
Det første Gilbert foretog sig, da han kom iland, var at søge hen til det norske Konsulat.
