„Faar vi .. ikke gaa i Theatret?“ spurgte Maggi for at sige noget.
„Nei, min Kjære, men vi har en Kjæmpefonograf som gjengiver Sange og Taler fra Theatrene. Om De opfører Dem vel og har Lykken med Dem, kan De snart faa Deres egen Loge i Theatret og kjøre i Deres egen flotte Ekvipage.“
„Hvordan skulde det gaa for sig?“ spurgte Maggi med hyklet Nysgjærrighed.
„Jo, her kan komme en Herre og forelske sig i en Pige, som han har trukket sig tilbage i Kabinet med, forelske sig i den Grad i Pigebarnet at han ikke kan leve hende foruden. Saa frikjøber han hende hos mig og gifter sig med hende og fører hende med sig hjem til sit eget Land, hvor hun kan leve i Herlighed og Glæde.“
„Er det muligt, at . . saadant virkelig kan hænde?“ fik Maggi med Anstrengelse frem. Hvor det bød hende imod at forestille sig.
„Javist er det — flere Gange har det forekommet i mit Hus, og De, saa briljant som De ser ud, maa kunne gjøre en glimrende Erobring.
„Jeg vil have saa ondt for at finde mig tilrette,“ sagde den unge Pige med sænket Blik.
„Champagnen og Munterheden bringer Dem nok paaglid . . . Resten følger af sig selv. Lad mig nu se,
