Fru Brauer eller Tante Villa, som vi kalder hende. Naar hun præker for dem om det behagelige Liv og de gode Udsigter Pigerne har her, maa De paa Skrømt lade Dem overbevise af hende. Gjør De voldsom Modstand, vil hun gribe til de voldsomste Midler for at kue Dem. Nei, tal hende efter Munden og føi Dem blindt efter hende.“
„Men kjære Dem, jeg kan dog ikke føie hende i at opofre mig for hendes Kunder,“ mente Maggi.
„Vi skal finde et Middel til at forhindre det værste, ja, jeg ved et Middel, som kan hjælpe i Øieblikket. Tys!“
Der lød sjokkende Skridt opover Trappen.
„Det er Tante Villa.“ hviskede Gerda, „spil nu Deres Rolle paa Livet løs. Vær en Smule modstræbende — vis Dem siden lydig som et Lam. Jeg skal ogsaa spille min Rolle, hun maa intet ane om vort Forbund.“
Og nu raabte Svenskepigen høit:
„Nei ved De hvad, min lille Frøken, man vænner sig snart af med at være saa snerpet, det er bare i Førstningen man har det med saadanne Skrupler. Det er dog et behageligere Liv end at slide som simpel Arbeiderske,“ og hun sang muntert:
Och jag har lurat Bønder och jag har lurat Prest
Och Flickor har jag lurat sex hundra sexti sex
I min Ungdom.
