„Og derfor vil jeg hjælpe Dem, frelse Dem, saasandt det er Muligheds Raad.“
Maggi saa paa hende med et taknemmeligt Blik, men sagde intet.
„Jeg heder Gerda Julin, hvad er Deres Navn?“
„Maggi West.“
„Skal vi være Veninder?“
„Saa gjerne,“ svarede Maggi og rakte hende Haanden.
„Da siger vi Maggi og Gerda til hinanden, men ingen maa vide om at vi to holder sammen.“
„Tror De, det er muligt at flygte herfra?“ spurgte Maggi.
„Det er næsten umuligt om man ikke faar Hjælp udefra. Men De er vel ogsaa aldeles fremmed her i Amsterdam.“
„Jeg har en Onkel her, han skal være meget velstaaende.“
„Kunde De saasandt faa underrettet ham om Deres Stilling saa han tog Politiet tilhjælp, men det er ikke saa let; thi man faar ikke sendt noget Brev ud herfra. Og en Mellemmand lader sig vanskelig at opdrive. De fleste som kommer hid, er hjerteløse Levemænd, men det kunde vel ogsaa træffe sig at der forvildet sig en Herre hid, som man fik til at paatage sig at smugle et Brev med ud. Først og fremst gjælder det at vinde Tid. De maa spille Komedie for