Denne siden er korrekturlest
55de Kapitel.
Maggis nye Stilling.
Vi saa hvordan Maggi West i bedøvet Tilstand bortførtes fra Fru Hinders Hus.
Da hun atter kom til sig selv, laa hun paa en Seng i et halvmørkt lidet Værelse. Hun fo'r op med et nervøst Ryk og saa sig om.
En Seng til stod ind mod den anden Væg, ellers udgjordes Bohavet et lidet Bord og to Stole.
Hun gik til Vinduet og saa ud.
Nedenfor var et smudsigt Gaardsrum, hvor hun kunde øine en svær, jernbeslagen Port.
Hun gik til Døren, tog i Klinken og aabnet den.
Foran hende laa en mørk Gang.
Maggi fulgte den og kom ud paa Afsatsen til den rummelige Trappe, belagt med røde Tæpper. Hun steg ned mod et Vindu og saa ogsaa herfra ud i Gaarden.