Skyld. Da der endelig blev en Pause i Fru Larsens Meddelelser, sagde Lona:
„Men tænk, jeg har fundet en anden Onkel jeg, en Halvbror af min Mor – ham traf jeg strax efter hjemkomsten – Onkel Elias Malm, som har vundet sig en Formue i Amerika. Han har taget mig til sig som sin Datter.“
„Er det muligt, Maggi!“ raabte Konen.
„Onkel Elias er saa snil og god af sig. Han er en Ungdomsven af Godseier Haakon Rambøll, og nu opholder Onkel og jeg os som Gjæster paa Lindevold.“
Fru Larsen slog Hænderne sammen i Forbauselse.
„Nu har jeg aldrig hørt noget mere mærkværdigt. Men kan da gamle Rambøll taale dig i sit Hus?“
„Han er umaadelig elskværdig mod mig.“
„Mod dig, som han har forfulgt?“
„Han har aldrig forfulgt mig. Det var bare Widdings Opspind. Gamle Rambøll har nok ikke før nu havt noget Begreb om min Tilværelse idetheletaget.“
„Ja, den fæle Widding, hvad vil du gjøre ved ham, Maggi?“
„Intet — Hævnen hører Herren til.“
„Det er sandt, Barn. Hvor længe kommer I til at blive paa Lindevold?“
