„Du er kommen svært op i det du. Hvad er det forslags Forretninger din Ven Gilbert Rambøll har i Amsterdam du?“
„I Amsterdam!“ skreg Widding forbauset op.
„Ja, du maa da vel vide at han er reist til Amsterdam,“ fortsatte den anden.
Nu forstod Widding at det var galt paafærde, men han maatte fatte sig for at faa vide, hvad han vilde.
„Nei, Gilbert reiste til Antwerpen,“ sagde han.
„Men jeg stod jo selv nede paa Dampskibskontoret iforgaars og hørte at han kjøbte Billet til Amsterdam og skulde reise med „Ganger-Rolf“ igaar.“
„Det var da besynderligt.“ mente Widding, „hjemme ved man ikke andet end han skulde til Antwerpen og besøge en Slægtning.“
„Hahaha, der stikker noget under!“ lo Gran.
„Hvordan er det ellers med Gilbert Rambøll, du?“ spurgte Journalisten med en mystisk Mine.
„Hvordan da?“
„Jo, han saa sletikke ud som den fine Herremand, da han var inde paa Dampskibskontoret. Hans Klæder var støvede, Haaret pjusket, og han var gusten i Ansigtet, saa ud som han ikke skulde været i Seng paa flere Døgn.“
„Nu, han kom lige fra en Fjeldtur,“ sagde Widding.
