nu vil jeg have Greie paa, hvor De har gjort af min Kusine Maggi!“
„Desværre kan jeg ikke give Dem nogen Oplysning om Deres Kusine, Høistærede.“
„Jo De kan det. Tror De ikke jeg ved at De har bragt hende sammen med denne rige Lapsen Rambøll!“
„Saa—aa. Det er mere end jeg ved.“
„Tror De ikke jeg ved hvad De er for en Fyr da. De er sligen sjofel Fisk som for Penge paatager at skaffe Storfolk Forbindelse med unge Piger.“
Widding var bleven dødbleg.
„Vogt Deres Mund.“ hvæste han, „eller jeg lader Dem arrestere!“
„Jeg skal sende Dem en Ladning Bly i Livet jeg om jeg faar Greie gaa, at De har bragt Maggi op i Styghed og Elendighed,“ mumlet den unge Mand med et vildt fordreiet Ansigt, han saa ud som en Morder. Raskt skjød han ind i en af Sidegaderne.
„Det var en farlig Fyr,“ mumlet Widding for sig selv. Han gik ned i den nye Frimurerloges Kafé og fik sig en Pjolter.
Som han sad her, kom en Journalist Gran bort og hilste paa ham.
„Svært hvor usynlig du er om Dagen,“ sagde han.
„Jeg bor paa Lindevold nu,“ svaret Widding med en vis Stolthed.
