Han hilste venskabelig paa Doktor Lind og vexlet nogle Ord med sin Datter om et Ærinde, som de havde at udrette i Byen.
Lind gik op til gamle Rambøll.
Da Lona snart efter kom op paa sit Værelse, befandt hun sig i en heftig Bevægelse.
Hun elsket den kjække, vakre Doktor med glødende Lidenskab. Han havde saagodtsom frid til hende og vilde gjøre hende til sin Hustru.
Men hun var bunden til denne Widding, som Dag for Dag blev hende mere modbydelig. Han stod hele hendes Lykke iveien.
Som hun grundet herover, dukket der pludselig en vild Tanke op hos den unge Pige, en dæmonisk Lyst til at blive sin Plageaand kvit, paa hvad Maade det end maatte være.
Og denne Tanke skulde snart fæste sig hos hende og hverken give hende Fred hverken Nat eller Dag.
Med Hensyn til Gilbert Rambølls mystiske Forsvinden var Widding af den Mening at denne havde taget sig selv afdage paa et eller andet ensomt Sted oppe i Fjeldet. Han troede at Gilbert ikke havde været rigtig normal da han forlod Kristiania saa ilsomt uden at tage Farvel med ham.
