den tager han sig nok blodig betalt for. Men det siger jeg dig, at om du titter ind paa Bodsfængslet og har Evne til at syne Fangerne ind i Sjælen, saa finder du der ingen saa slet, grundfordærvet og blottet for Samvittighed som Hr. Literat Widding; eller Ingvald Beiningen, som han i Virkeligheden heder.“
„Men hvad i Alverden har han da gjort for noget galt?“ spurgte Aagot.
„Han har drevet den smudsigste Trafik, som tænkes kan. Han har ført unge, oftest uskyldige Piger i Armene paa rige Libertiner her i Byen. Han har været etslags Agent i Kvindfald. Se dette er beviseligt. Men jeg tviler ingenlunde paa at det er sandt, som man vil paastaa, at Widding ogsaa deltager i hvid Slavehandel i Udlandet.“
„Fy for Sjofelhed!“ raabte Dr. Aagot i Afsky. „Da maa jeg sige, at han i mine Øine er jevngod med en Morder.“
„En Massemorder,“ rettet Dr. Lind. „De Kvinder, som paa denne Maade overgives til Skjændsel, er jo ødelagte for Livet.“
„Aa nu mindes jeg,“ afbrød Kusinen ham. „Maggi blev jo, efter hvad hun selv fortalte mig, lokket ind paa et saadant farligt Etablissement her i Byen.“
„Blev hun det?“ raabte Lind. „Hvordan gik det for sig!“
