„Men hvem er den Skurk?“ skreg Aagot, hos hvem nu Harmen tog Overhaand, idet hun fôr op. „Hvem kan han være?“
„En, som har vist at skaffe sig Adgang til dit Hus og stjaalet visse Stykker Sølvtøi – siden har han været der engang til for at praktisere Femkroneren og Laaneseddelen ned i Maggis Jakkelomme – det passet jo godt, at Lommen var hullet.“
„Hvordan kan han være kommen ind her?“
„Har din Entredør Patentlaas?“
„Nei, den laases med almindelig Hovednøgle.“
„Du bringer hellerikke Sikterhedslaas, naar du gaar bort?“ fortsatte Lind.
„Hellerikke det.“
„Nu, saa er det jo let at komme ind, og du er meget borte?“
„Stop!“ raabte Dr. Aagot piudselig og meddelte ham om det falske Telefonsignal, som havde narret hende op i Maridalsveien Natten før Tyveriet opdagedes.
Doktor Lind gav sig til at plystre paa en eiendommelig Maade.
„Da har du havt Besøg af Typen,“ sagde han.
„Men hvem kan Tyven være?“
„Den samme som sendte Maggis Dobbeltgjængerske op for at pantsætte Tyvekosterne.“
„Vi kommer ikke længere med det.“
Der fulgte en Pause, saa sagde han:
