sande Navn var Maggi West o.s.v. Jeg spurgte ham ud om hende, nu, jeg spillet mine Kort saa fint at jeg fik ham i Fuldskab til at rykke ud med at der var en Fyr, som havde bedet ham om at gaa op paa Laanekontoret just ved dette Klokkeslet — Vedkommende vidste at Maggi West da vilde indfinde sig for at pantsætte – og naar hun var gaaet, skulde Kræfting gjøre Bestyreren opmærksom paa hendes sande Navn. „Det hele skeede for Moroskyld, sagde Kræfting. Men da jeg vilde vide Navnet paa den Mand, som havde givet ham dette Hverv, blev Kræfting pludselig mistænksom og sagde, at dette var en Hemmelighed, som han ikke turde røbe. Da vi havde spist og jeg havde betalt Regningen, fandt jeg en Leilighed til at komme væk fra dette modbydelige Selskab.“
„Nu, sig mig, hvad faar du ud af dette, Aagot?“ spurgte han saa.
„O Gud, Maggi er uskyldig!“ sagde Aagot bevæget indtil Taarer. „Jeg har gjort hende skammelig Uret. Nu skjønner jeg, at det Hele har været djævelsk Komediespil.“
„Ja, Kræfting har kun været et uvidende Redskab her, men den Mand, som gav ham Hvervet, har stjaalet Sølvtøiet hos dig, han har vistnok ogsaa ordnet det saa, at Maggi ved dette Tidspunkt opholdt sig paa et Sted, som hun hverken vil eller kan give Forklaring over.“
