En tarvelig klædt ung Mand med et barnligt Ansigt nærmet sig hans Bord.
„Nu, Charles, hvordan har du det?“
„Godt som du ser, Hansen, sid ned.“
Den anden satte sig og sagde saa:
„Ved du at jeg har min Debut paa Kongshavns Bad imorgen?“
„Nei, det ved jeg virkelig ikke.“
„Du maa komme did og se paa mig, Charles.“
„Ved hvilken Tid optræder du?“
„Den Revuen, jeg er med i, gaar ca. Klokken elve.“
„Da maa du virkelig holde mig undskyldt, jeg er optagen andetsteds.“
„Hvor da?“
„Jeg skal ta Afsked med Gamlekjæresten min.“
„Skal hun reise bort?“
„Nei, hun har forlovet sig med en ung, rig og dydig Herremand, hvilket jeg under hende af mit ganske Hjerte, i Betragtning af alle de deilige Stunder hun har skjænket mig.“
Helt ligegyldig paahørte Gilbert denne Samtale, mens hans Blik var vendt ud mod Karl Johan, hvor der udfoldet sig et vrimlende Liv.
„Hvem er hun?“ spurgte nu Hansen.
„Det siger jeg ikke — du kjender hende forresten ikke. Vort Forhold har været en Hemmelighed. Ved
