Ovenfra lød der en voldsom Larm og Raab om Hjælp.
Hun forstod at det var Konen som var vaagnet af sin Afmagt.
I dekte Øieblik opdaget hun en Nøgle, som hang paa Væggen ind mod Døren.
Hun satte den i Laasen og dreiet om.
Just som hun greb i Klinken for at aabne Døren, lød der en skarp Klokkeringen, og en Tjener kom styrtende til og greb hende i Nakken.
„Hvad er dette?“ brølte han.
Nu kom ogsaa Fru Hinders til.
„Vil man se!“ skreg hun og trak Maggi med sig ind i det Værelse, hvor hun havde befundet sig igaar.
„Hvordan er De sluppet ud?“
Maggi svaret ikke.
Da viste sig den kone, hun havde indespærret, fulgt af en anden.
Den første var meget ophidset og meddelte om hvordan hun var blevet indestængt.
Med en ironisk Latter saa Fruen paa Maggi og sagde:
„Saadanne Kunster nytter Dem ikke, min søde Pige. De slipper ikke fra mig.“
„Med hvilken Ret holder De mig indespærret her?“ spurgte nu den unge Pige heftigt.
„Man har overgivet Dem til min Omsorg og
