den Lyshaarede, Agnete heder hun, er af meget god Familie. Jeg fik hende til at forelske sig i mig og forlove sig med mig. Hahaha, det tossede Pigebarn har fulgt mig hid for at gifte sig med mig. Det tror hun fuldt og fast selv. Hahaha!“
Da lød der et vildt, skjærende Skrig fra Agnete, fulgt af et tungt Fald.
Hun var sunket besvimet i Gulvet.
Nu rev Fru Hinders Døren op.
Der stod Maggi dødbleg ved Siden af sin besvimede Veninde og nu traf hendes funklede Øine Kørner.
„De er en Gemen Usling!“ raabte hun. „Har De da ikke Ære i Livet, siden De kan optræde paa en saadan Maade mod hende?“
„Spar Deres Prækener,“ haanlo han.
„Vil De bære hende ind, Kørner!“ bad Fru Hinders.
„Rør hende ikke!“ skreg hun.
„Hvad er dette for Opførsel!“ gryntet Pigehandlersken og greb hende i Nakken.
Maggi rev sig løs og styrtet henover Gangen for at komme ud og tilkalde Politi.
Men da hun naadde frem til Husdøren, fandt hun den aflaast udefra.
Hun hørte Værtinden ringe, saa det kimet gjennem hele Huset.
„O Gud, hvad skal jeg gjøre?“ higstet hun.
