„Nu er De urimelig, Fru Hinders!“ raabte han. „Jeg kan vel slaa af 500 Gulden i 6000, men det maa jeg standse ved.“
„Jeg kan vel til Nød lægge paa 500, svarede Pigehandlersken, „men videre gaar jeg ikke.“
Vi vil ikke omstændelig udvikle denne modbydelige Handelsdiskurs, men kun bemærke at de langt om længe blev enige om at Kørner skulde faa 1000 Gulden for de to Piger.
Fru Hinders talte Pengene op, og Agenten underskrev en Overdragelseskontrakt.
Efterpaa trakterte hun ham med et Glas Likør. „Tillykke med Handelen,“ sagde Kørner og klinket med hende.
„Tak, jeg tror nu egentlig ikke jeg spinder Guld paa denne Affæren,“ sagde hun. „Den brunette Pige vil være en Lækkerbidsken for ethvert Mandfolk, men den Lyshaarede briljerer ikke.“
„Tyrkerne er jo aldeles gale efter lyshaarede Piger. De maa kunne sælge hende til en eller anden Poscha.“
„Ja, jeg venter just en rig Tyrker hid. Men sig mig nu engang, Kørner, hvordan gjorde De denne Fangst?“
Det var just i dette Øieblik, at Agnete og Maggi traadte ind mod Døren.
„Jeg skal sige Dem,“ lød det fra Kørner, „at
