Denne siden er korrekturlest
„Er du der din Vilkat!“ bræget den ene af Kjærringerne og de gjøv løs paa hende og greb fat i hende.
„Hvor kan De tillade Dem at behandle dette stakkels Barn saadan?“ raabte Maggi med lynende Øine.
„Bryd Dem ikke De!“ knurret den ene Kone. „Turen kommer nok snart til Dere to ogsaa.“
Saa slæbte de den arme Pige med sig ud.
„Maggi,“ hvinte Agnete bleg som Døden. „Det kan ikke – det maa ikke — du kan da vel ikke tro, at Fritz har noget med dette at bestille, han kjender bestemt ikke noget til at hans Tante. . .“
„Nei, maaske gjør han ikke,“ tvang Maggi sig til at sige.
„Jeg maa tale med ham — strax — nu med engang — kom!“
Hun trak Maggi med sig ud gjennem Portiererne, ud i Gangen.
