Gilbert er af Gemyt, tror jeg ikke han vil føle sig skuffet af dette.“
„Hverken han eller jeg, Onkel. Vi vil begge glæde os over at du har fundet din Datter.“
„Tror du ikke, jeg har grublet over hendes Skjæbne i Aar og Dage, og nu er det som der er lettet en Sten fra mit Hjerte ved at jeg har fundet hende ren, ufordærvet, smuk og prægtig. Nu er der kommen som en Forsoning over mit Liv.“
Der fulgte en Pause, saa vedblev han:
„Vil du skrive til Gilbert endnu iaften og meddele min Hemmelighed og hvad nu er hændt?“
„Det skal jeg, Onkel,“ svarede Kathinka, idet det kogte indeni hende.
Hun var helt glad for at hun fik slippe herfra nu. Saa haardt faldt det hende at lægge Baand paa sig længere.
Da hun traadte ind. i Dagligstuen, befandt hun sig pludselig ovenfor Widding.
Hendes Øine skjød Lyn mod ham.
„Mange Tak for at De har stelt det saa vakkert til, bruste hun løs.
„Hvadbehager, min Frøken!“ sagde han rolig.
„Vil De anstille Dem uvidende om hvad her er skeet?“ forsatte hun heftigt.
„Hvad i Alverden er det De mener? Jeg har