Da Døren var lukket efter ham, gik hun til Speilet og kastet et Blik paa sig selv.
„Det gjælder ikke at vise sig saa ophidset,“ sagde hun. „Jeg har jo en Rolle at spille – en, som ikke er saa ganske let.“
Hun traadte ind paa Sygeværelset og nikket smilende til Rambøll.
„Nei, hvor kjæk du ser ud idag, Onkel,“ sagde hun.
„Hm—m, der er hændt mig noget glædeligt. Jeg har en stor Hemmelighed at aabenbare dig, Kathinka vil du nu til en Begyndelse læse det Dokument der.“
Han rakte hende Vielsesattesten.
Kathinka spillet i Sandhed sin Rolle godt.
Hendes Ansigt afspeilet den mest levende Overraskelse og Deltagelse, som hendes Onkel satte hende ind i det Hele.
„Jeg maa gratulere dig, Onkel, med at du har fundet din Datter,“ sagde hun med hyklet Hjertelighed og rakte ham Haanden.
„Tak, tak du. Jeg haaber, Kathinka, at du tager dig af hende og viser dig venlig imod hende, hun er lidet vant til at være ude blandt Folk og er næsten som et Barn.
„Jeg ønsker, at Gilbert urderrettes om dette, saa han ved om det paa Forhaand, før han kommer hid. Han er som før Arving til Lindevold, mens Maggi faar den halve Formue. Saa ædel og uegennyttig
