men det er ikke et Sted, hvor Damer som De, Frøken Lyhr kan gaa ind.“
„Nuvel, saa gaar De derind, og er han der, siger De mig til, og saa sender jeg ham et Bud. hvorved jeg udbeder mig en Samtale med ham.“
„Det er sandt, der er en Privat i samme Kafé, kanske De kunde faa ham stevnet did ind der kan man komme ind fra Gaarden. Hvis den bare ikke er optaget saa . . .“
„De maa gaa did og sondere Terrænnet, mens jeg venter udenfor.“
„Hvad er det for en Greie De tænker paa at ordne da, Frøken?“
„Det kan jeg ikke sige Dem før jeg faar talt med Berg. Men sig mig, De nævnte noget om at der er en Have til det Hus De bebor?“
„Ja, en ganske liden Have.“
„Kan man komme ind i den fra Gaden?“
„Nei, man maa først ind af Porten. Haven ligger paa Forsiden af Huset med et lavt Gjærde ud mod Gaden.“
„Vender noget Vindu ud mod denne Have?“ spurgte hun videre.
„Ja, to Stasstuvinduer og Maggis Vindu.“
„Godt. Hvor er Kaféen?“
„Oppe i Strandgaden.“
