tilbringe mine sidste Aar i Maggis Nærhed. Hende skal jo jeg ogsaa efterlade hvad jeg eier. Lad mig faa Lov til at leie en Svite af Værelser hos dig, Haakon, og Maggi bo her i Egenskab af min Søsterdatter.“
„Snak om at leie, Elias,“ blæste Godseieren. „Du og Maggi faar den østre Fløi. Du bor her i Egenskab af min Ungdomsven og Gjæst og du har din Søsterdatter hos dig — I bliver et Led af Familien og deltager i alle Maaltider. Men jeg blir vel nødt til at underrette Frøken Lyhr og Gilbert om Slægtskabet mellem Maggi og mig, saa de ved, hvordan de har at forholde sig overfor hende.“
„Ja jeg synes nok, du bør det, Haakon.“
„Jeg tror et lidet Glas Portvin skulde gjøre godt,“ sagde nu Rambøll. „Du kan finde det selv i Skabet der, Elias, Portvinskarafelen og Kageopsatset.“
Da de to gamle Venner havde drukket sammen, sagde Malm:
„Sig mig, føler du dig stærk nu, Haakon?“
„Ja, jeg føler mig ganske vel — hvorfor spørger du om det?“
„Jeg mener om du føler dig stærk nok til at se Maggi nu med det samme.“
„Hvadfornoget?“ fo’r den anden op. „Du har da vel ikke tat hende med dig hid?“
„Det er netop det jeg har,“ smilte den anden.
