der skulde siddet som Frue paa Lindevold – istedet døde hun som Landstrygerske under de sørgeligste Omstendigheder.“
Han brød ud i stærk Graad.
„Kjære Haakon, sagde Elias. „Din og Sofies Kjærlighed har dog ikke været forgjæves. Nu blomstrer den op i din smukke Datter, der vil bringe Solskin og Glæde over dine gamle Dage.
„Naar faar jeg se hende der?“
„Iaften, min Ven.“
„Iaften — allerede iaften!“ jublet Godseieren.
„Hun kommer altsaa hid.“
„Ja, hun kommer hid. Men lad os nu tale lidt om, hvordan du skal omraade dig, Haakon.“
„Ja, det er sandelig ikke godt at sige, men sikkert er det at jeg maa ordne alt med Hensyn til Maggis Fremtid. Det er ikke godt at vide, naar Døden kommer.“
„Jeg vil haabe, at du kan komme til at leve i en Aarrække endnu, Haakon. Men alligevel bør du ikke opsætte med at ordne denne Sag. Se her har jeg medbragt din og Sofies Vielsesattest — her er Maggis Daabsattest.“
Han lagde Papirerne paa Bordet.
„Det er godt,“ sagde Rambøll, „endnu i Eftermiddag maa jeg have min Advokat hidud og faa opsat et nyt Testamente. Gilbert faar som før bestemt Lindevold, og Maggi faar Halvdelen af hvad jeg eier
