Godseier Haakon Rambøll sad fuldt paaklædt i Sofaen, da Elias Malm traadte ind til ham.
„Goddag Haakon, glæder mig hjerteligt at se dig paa Benene igjen,“ sagde denne og rakte ham Haanden.
„Tak, paa Benene er jeg ikke rigtig – Benene duger ikke stort, men jeg er ialfald i Klæderne og det for første Gang iaar.“
„Siger ikke lidet.“
„Men hvad er det du ser saa oprømt ud for idag, Elias?“ spurgte nu Godseieren.
„Fordi jeg ved et besynderligt Skjæbnens Træf har gjort en glædelig Opdagelse – jeg er kommen paa Sporet af din og Sofies Datter.“
„Hvad siger du?“ raabte den anden aandeløst. „Har du fundet Sporet af hende?“
Malm nikket.
„Nu tal ud da!“ raabte Rambøll utaalmodig.
„Jeg beder dig først fatte dig Haakon, en saadan stærk Sindsbevægelse kan virke skadelig paa dig.“
„Jeg er fattet — nu, frem med det du ved. Jeg synes, jeg ser paa dig, at du allerede har fundet hende.“
„Det har jeg ogsaa, bered dig paa denne store glæde.“
„Aa Elias, sagde denne og tog hans Haand i sin, „er det virkelig muligt – har du ikke taget Feil.“
Malm trak op af Loramen en liden Pakke ind-
