Endelig slog han sig tilro paa en Bænk nede ved Keiserbryggen og tændte sig en Cigar.
Hans Blik fæstet sig paa en Dampbaad, som bruste udover mod Bygdø.
Som han vendte sig, bemærket han en ung Pige, der just vilde sætte sig ned ved Siden af ham.
Der gik en Sjælven gjennem ham og han blev ganske bleg.
Du store Gud, dette Ansigt, dette Haar, disse Øine, hele denne Pigeskikkelse, det var jo . . .
Pigen, der syntes forskrækket over Udtrykket i hans Ansigt, vilde trække sig tilbage.
„Nei, jeg ber — vent – bliv!“ higstet Elias Malm helt bestyrtet.
Hun stanset og saa forundret paa ham, den unge smukke Pige med det skjære, jomfruelige Ansigt.
„Tør jeg spørge Dem, hvad heder De?“
„Maggi West.“
Elias fo’r sammen i en saadan Bevægelse at han i de første Øieblikke ikke kunde faa et Ord frem.
Sid ned — lad mig faa tale med Dem, kom han sig endelig til at sige.
Lona Blessing, thi hun var det, satte sig, ligesom modstræbende ned paa Bænken.
„Og Deres . . Deres Forældre?“
„Min Far var Mekaniker Jonas West, min Mor var født Gillund.“
