Ved disse Ord blegnet Fru Larsen og vaklet tilbage mod Væggen.
„Det er ikke muligt — det kan ikke være muligt!“ higstet hun.
„De tror mig ikke?“
„Nei, jeg kan ikke tro det.“
„Nuvel,“ sagde Fru West og tog et Album fra Bordet. „Her skal De se hans Billede, som han tilsendte mig for en Tid tilbage – til yderligere Sikkerhed kan jeg bevise Dem, at han har skrevet sit Navn bagpaa.“
Hun fremtog Kabinetsfotografiet og rakte det til Fru Larsen med de Ord:
„Her ser De han Rigmanden, som var inde i Sjappen Deres igaar.“
Fru Larsen stirret paa Billedet og blegnede. Det var ikke til at tage Feil af, det var den samme Mand.
Du store Gud, hvordan kunde vel dette her hænge sammen?“
Fru Larsen følte sig helt syg om Hjertet.
„Ja, De kan nok blive bleg om Næbbet nu, Mutter, for det De har gjort. Hun kom ensom hid til Kristiania for at hente Maggi med sig hjem til Holland, hvor hun skulde leve hos ham i Herlighed og Glæde. Saa nægter De at vide noget om Maggi, og tænke sig at hidse Politiet paa en saadan Mand: Han kunde ikke forklare sig det anderledes, end at
