Nu var Fru Larsen ganske sikker paa at dette var en af Maggis Forfølgere, og saa tænkte hun: „Kanske det alligevel er unødig Ængstelse jeg har havt for Pigen. Det viser sig da rigtigt det Raad, Widding gav om at ingen skulde vide, hvor Maggi reiste hen og ganske vist har det sin Rigtighed med hele Reisen hendes.“
Denne Tanke virket beroligende paa Fru Larsen. Hun gik til Byen i et kristeligt Møde og kom først tilbage sent paa Aftenen. Da fortalte man hende, at Enkefru West havde været her og spurgt efter hende.
„Jeg skjønner, ikke hvad hun kan ha at tale med mig om,“ sagde Fru Larsen og brød sig ikke om at gaa over til hende og høre, hvad det gjaldt.
Næste Formiddag var hun ude i Byen og gjorde Indkjøb til sin Butik. Da hun vendte tilbage, stod Fru West udenfor sit Hus, skiftet Farve ved Synet af hende og saa raabte hun:
„Nu er De endelig der. Faar jeg tale med Dem.“
Fru Larsen fulgte hende ind.
„Hvor er Maggi blit af?“ spurgte hun.
„Hun er reist til Udlandet, jeg kender ikke hendes Adresse.“
„Til Udlandet!“ raabte Fru West med en Haanlatter. „Noget Sludder! At De vil komme med en saadan Løgn til mig!“
„Nei, ved De hvad, Fru West, kom ikke og sig
