Wests nuværende Adresse, og lad det nu bero med dette,“ bad Fru Larsen med undertrykt Heftighed.
„De skal ud med det!“ brølte den Fremmede, og atter slog han i Disken.
Nu fandt Konstablen det paatide at lægge sig op i det.
„Staa ikke her og brug Dem saa, Mand min,“ sagde han. „Fru Larsen er saadan en brav og respektabel Kone, at De trygt kan tro hende paa hendes Ord.“
Den Fremmede smældte i en Ed. „De har ikke noget med at blande Dem op i dette, Far!“ skreg han.
„Jeg lader mig hverken dupere eller skræme af en Konstabelmundering.“
„Fru Larsen, ønsker De at jeg skal faa ham ud?“ henvendte nu Konstablen sig til hende.
„Jeg ønsker at ha Fred i mit Hus, og vil han ikke gaa sin Vei med det gode, saa faar De gjøre Deres Pligt, Monsen.
„Kom afsted med Dem!“ opfordret Konstablen ham.
„Ja jeg kommer mig nok ud af Hytten uden Hjælp. Men det siger jeg Dem, Madame, De staar Deres egen Lykke iveien, jeg vilde belønnet Dem godt, om De gav mig den Oplysningen, som jeg ønsker.
„Nu kan det være nok!“ raabte Fru Larsen heftigt.
„Ud med Dem!“ skreg Konstablen og gjorde Mine til at gribe ham i Armen.
Da skar den Fremmede ud.
