„Bor Maggi West her?“ spurgte han hastig og med buldrende Stemme.
„Ikke nu, svarede Fru Larsen, hvem det strax kom for, at denne besynderlige Mand maatte være budsendt af Maggis Fiender.
„Er hun da flyttet fra Dem — isaafald hvorhen?“ spurgte den Fremmede utaalmodig.
„Hun er reist.“
„Reist, siger De, hvorhen?“
„Det ved jeg virkelig ikke. Hun fik en Post i Udlandet.“
„Hvor i Udlandet?“
„Jeg har ikke hendes Adresse,“ svarede Konen, som næsten blev ræd for den buldrende Mand og mere og mere bestyrkedes i den Tro, hun først havde faat om ham.“
„Hvad er det for Udflugter!“ skreg han og slog i Disken. „Jeg ser paa Dem at De ved det, men ikke vil ud med det. Fru West sendte mig hid til Dem.“
„Det kan ikke hjælpe det, min Herre,“ svarede hun. „Jeg har ikke andet at sige, end at jeg ikke ved hendes Adresse.“
„De ved det, og De skal ud med det!“ brølte den Fremmede, just som en Konstabel, der var Kunde her, traadte ind i Butiken.
„Jeg har sagt Dem, at jeg ikke kjender Frøken
