„Nu, hvordan forholder det sig med hans Fortid?“ spugte Gilbert.
„Jo, det skal jeg sige dig. Han lever mestendels af Fruentimmer.“
„Hvad skal det sige?“
„Forstaar du da ikke, at han har skaffet Rigmænd Forbindelser med unge Piger og tat sin Betaling for det. Jeg tviler hellerikke om, at det er sandt, som man paastaar, at han driver hvid Slavehandler, narrer Piger til Udlandet for at overgive dem til Prostitution og Elendighed – ja, ligefrem sælger dem til udenlandske Bordeller.“
„Fy for alting!“ raabte Gilbert i den stærkeste Afsky.
„Jeg mødte ham ganske nylig med en ung, smuk Pige, som saa ganske uskyldig ud, gjenkjendte hende forresten som en Koristinde ved Centraltheatret.“
„Ah!“ raabte Gilbert heftigt, men besindet sig hurtigt og spurgte saa:
„Ved du hendes Navn, Hange?“
„Ja, en vis Frøken West var det nok.“
„Men jeg har hørt at han skal være forlovet med hende og ha til Hensigt at gifte sig med hende,“ fandt nu Gilbert paa at sige.
„Widding været forlovet med en Pige, som han har til Hensigt at gifte sig med!“ slo Hauge spotsk. „Nei, ved du hvad, Gutten min, den gaar ikke. Det
