jeg vil ikke sige noget til Widding, før ieg vender tilbage igjen — da skal han faa det, ifald han drister sig til at nærme sig mig paany.“
Der saa han en Bekjendt dukke ind af Døren ― Kandidat Hange — just en af dem, der havde talt ondt til ham om Widding, men da havde Gilbert bidt ham raskt af.
Nu vinket han Hange til sig og bød ham paa en Champagnekjøler.
Tilbudet blev modtat. Hange slog sig ned hos ham og Kellneren fik ny Ordre.
Da de havde drukket sammen, begyndte Gilbert med en lidt forlegen Mine:
„Du, sig mig, hvad er egentlig din Mening om Literat Ingvald Widding?“
„Min Mening,“ sagde Hauge, „du vil jo aldeles ikke høre min Mening om Personasjen.“
„Jo, nu vil jeg nok høre den.“
„Du har kanske erfaret noget selv.“
Gilbert nikket.
„Det glæder mig inderlig at høre. For over hele Byen taler man om det ubegribelige, at du har valgt denne sjofle Person til din Ven, ja, at du sogar har taget ham med dig hjem til Lindevold. Man finder det saa besynderligt, at du lader dig dupere af denne Person, saa han faar Lov til at trække rundt med dig som han lyster — Widding med hans Fortid!“
