„Mener De Literat Widding?“
„Widding kalder han sig nu, efterat han havde skiftet ifra sig Navnet Beinigen, som han var bleven saa berygtet under.“
„Berygtet siger De, er Widding berygtet?“ raabte Konen næsten forfærdet.
„Widding kalder han sig nu, Beinigen hed han før – Beiniglen kaldte de ham og det medrette. Thi han er en Igle til at suge Blod af Folk. Og hvad tror De han lever af, Fru Larsen?“
„Af at skrive i Aviserne vel.“
„Langtifra, han er en saadan Levrandør af Kvindfolk – han skaffer letsindige Storfolk her i Byen Kvindfolk og tar sig betalt i dyre Domme for det.
„Fy hvad er det De siger, Holth!“ raabte Fru Larsen i den største Bestyrtelse.
„Det har sin Rigtighed det. Og jeg har hørt det, at Politiet skal ha ham i Kikkerten, fordi han beskyldes for at narre unge Piger til Udlandet, hvor de føres i Fordærdelse ved at overgives til saadanne fæle Huse.“
Mere og mere forfærdet lyttet Fru Larsen til hans Ord.
Nu blev hun alvorlig angst for Maggi; thi hun frygtet for at det ikke hang rigtig sammen med Reisehistorien hendes heller.
Hun ønsket, at hun kunde stoppe Dampskibet ude paa Sjøen og tage Maggi tilbage.
