Kommen ud i Byen, gik han ind paa en Kafé hvor han søgte Telefonrummet, ringte op Lindevold og bad at faa tale med Frøken Kathinka Lyhr.
Det fik han, og Resultatet heraf var, at de skulde mødes i Pallehaven Kl. 12.
Længe før Tiden var Lorents der og tog Plads paa en Bænk, hvor han var alene.
Paa Slaget tolv saa han Frøken Lyhr komme ind af Porten.
Hun gjenkjendte ham paa lang Afstand og nærmet sig.
Lorents reiste sig og hilste.
„Lad os sætte os,“ sagde hun, og de tog Plads paa Bænken. Saa fortsatte hun:
„De har skræmt mig alvorlig op ved det ene problematiske Ord De sagde i Telefonen, nemlig at min Fætter havde indledet et betænkeligt Forhold med Deres Kusine.“
„Ja, jeg maa kalde det betænkeligt,“ svarede Lorents mørkt. „De to holder Stevnemøder i Skogen ved Kongshavn — der beluret jeg dem igaar. Rentudsagt, Frøken saa har de to forlovet sig.“
Dødbleg slog Kathinka de behandskede Hænder sammen.
„Forlovet! Forlovet!“ hvinte hun.
„Joda, Frøken, Deres Fætter mener det ganske vist alvorligt. Han sa selv at de skulde gifte sig, naar gamle Godseier Rambøll var død.“
