tanke om at en saadan Hverving af Piger foregaar i disse Dage.“
„Jasaa,“ svarede Maggi hen i Veiret, som det var noget, der aldeles ikke angik hende.
„Derfor kommer jeg. Og nu maa jeg faa Lov til at se de Papirer De har undertegnet og høre hvem De skal til.“
Maggi fandt denne Indeblanding temmelig indiskret.
„Jeg forstaar ikke, hvad det skal tjene til,“ sagde hun nølende.
„Kjære Dem, jeg kommer jo i Deres egen Interesse; jeg frygter for at De har undertegnet en Kontrakt, hvorved De skal udleveres til hvid Slavinde.“
„Jeg har aldeles ingen Kontrakt undertegnet,“ svarede den unge Pige næsten heftigt.
„De har dog havt med en Agent at bestille?“ sagde Lærerinden.
Maggi skiftet Farve, det var, som en Antydning til Mistanke bet hende, men hun jog dem fra sig.
„Jeg skal sii Dem det, kom det kjøligt, at den Post, jeg har modtat er hos min Onkel, som er bosat i Amsterdam.“
„Det forandrer jo Sagen. De, maa undskylde mig, men jeg var ængstelig for Dem og mente det bare til det bedste.“
Saa tog hun hastig Afsked.
