Næste Dag det afsluttende Indkjøb, og Maggi mødte Widding paa omtalte Goodtemplarkafé og modtog alskens gode Raad af ham og atter et lidet Brev fra Gilbert.
Ak, hun skulde bare vide at disse Breve ene og alene var Widdings Produkt, at Gilbert gik nedbrudt af Sorg og Længsel efter hende.
Endelig oprandt Afreisens Dag.
Himlen var overskyet og det blæste stærkt.
Drosken som skulde føre Maggi ned til Bryggen, holdt for Døren.
Gamle Fru Larsen skulde just tage Afsked med Maggi, da der blev banket paa Døren.
Ind traadte en yngre Dame med et energisk Ansigt og Lorgnet paa Næsen.
Hun hilste og sagde:
„Frøken West, De kan maaske erindre mig fra Skolen?“
Maggi stirret forlegen paa hende, anstrængende sin Hukommelse som bedst.
„Jeg synes nok, jeg har seet Dem, men jeg kan virkelig ikke erindre.“
„Olga Bjølsen.“
„Ah, virkelig?“ sagde Maggi og tog hendes fremragte Haand med et hjerteligt Tryk. „Jovist erindrer jeg Dem — De gik i Klassen over min. Jeg hørte fortælle, at De skulde være Lærerinde.“
