ker er De bleven nu. Og hun sang med klokkeren Stemme.
Fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
Fagre Ord frydet har mit Hjerte.
Fagre Ord.“
Maggi lyttet med et tankefuldt Smil til den gamle Sang, som hun kjendte fra Svend Dyrings Hus.
Og hun tænkte paa, hvor underligt det var at Gilbert og hun skulde mødes i Granskogen overfor Stibækken og blive glade i hinanden.
Straalende Solveir var det den Dag, og Lykkens Solskin straalte ind i Maggis Hjerte, som hun med Agnethe trikket ind i Centrum.
Saa var det Indkjøb paa Indkjøb, Møde med Kørner, en stille Middag paa Dampkjøkkenet o. s. v.
Agnete var ualmindelig flink og praktisk til at raade og bistaa Maggi paa al mulig Maade. Før de to unge Piger skiltes første Aften, havde de drukket Dus — i Vørterøl rigtignok. Siden Fru Felsback lokket Maggi op paa sit Etablissement, havde denne gjort sig til ufravigelig Pligt aldrig at nyde noget af det stærke. Maggi havde lært Tysk paa et Aftenkursus og fik ogsaa nogen Øvelse i at tale Sproget, da hun havde en tysk Kamerat hos Frøken Lammers. Agnete, der havde gaat Middelskolen, var flink i Tysk. Disse Kundskaber mente de nu skulde komme dem til Nytte.
