Widding sukket og saa sørgmodig fremfor sig.
„Hvorfor sukker De saa dybt?“ spurgte hun.
„Fordi jeg vistnok aldrig faar hende, som har erobret mit Hjerte,“ svarede han.
„Hvem er det?“
„Maggi West.“
„Hvordan er det nu med hende?“ spurgte Kathinka.
„Det er saa at jeg tillader hende at reise til sin hollandske Onkel.“
„Jeg undres, hvad stikker bag Deres Menneskekjærlighed,“ sagde hun med et eget Smil.
„Det vil Tiden vise.“
Det blev en Pause, saa sagde han:
„Hør nu, Frøken Lyhr, seg skal skrive en længere Føljeton i en Avis, betitlet „De norske Herregaarde“ dertil trænger jeg Deres Assistance.“
„Hvad skal jeg hjælpe Dem med?“
„Jo, Lindevold er en af de ældste Herregaarde i Landet. Jeg skulde ønske at opholde mig her en Del af Sommeren og studere Arkivet og tage Fotografier af Familiebilleder og enkelte af Værelserne.“
„De er høist velkommen til at tage Sommerophold her — det Værelse, De sidst benyttet, skal være udelukkende til Deres Disposition.“
„Takker saameget, saa faar jeg foreløbig lægge min Mappe fra mig der.“
Nu hørtes en Vogn at kjøre ind paa Tunet.
