„Mit Hjertes Elskede er tabt for mig. Naar jeg alligevel skal giftes, kan jeg vel ikke faa nogen Hustru, der passer bedre for mig end Kathinka. Om jeg end ikke elsker hende, saa agter jeg hende dog, og hun holder oprigtigt af mig. Det er altid noget at begynde med.“
„Synes du ikke det Gilbert?“ spurgte Godseieren efter forgjæves at have ventet paa Svar.
„Jo, Onkel, lad det være saa, men jeg er saa lidet oplagt til nogen Selskabelighed nu, og derfor vil jeg helst, at Deklareringen skal opsættes til jeg vender tilbage fra Sanatoriet.“
„Ja, det er sandt, du taaler vel ingen Anstrengelser af denslags nu. Men se nu til at blive frisk og kjæk igjen.“
„Det skal jeg nok.“
I Henrykkelse fløi Kathinka nedover Trappen.
Nu syntes hun at staa lige ved sine Ønskers Maal.
Glædesstraalende stormet hun ind i Dagligstuen, hvor Widding just røgte en Cigar.
„Hvorfor er De saa glad, Frøken Lyhr?“ spurgte han smilende.
„Fordi mit og Gilberts Bryllup er bestemt til at staa udpaa Høsten. Forlovelsen skal blive publiceret naar han vender tilbage fra Sanatoriet.
„Gratulerer!“
„Mange Tak!“