„Nu har Deres Onkel just en hemmelig Konferance med Gilbert.
„Den maa jeg høre,“ svarede hun raskt og steg op mod Døren og stillet sig udenfor den og lyttet, medens Widding gik videre nedover Trappen.
„Jeg tror, du vil have godt af det Sanatorieopholdet, Gilbert,“ sagde Godseieren.
„Jeg tviler ikke om det, Onkel,“ svarede den unge Mand mat.
„Du ser virkelig meget medtagen ud, Gut.“
„Synes du det. Men du ser friskere ud, end jeg har seet dig paa længe.“
„Jeg føler mig virkelig adskillig bedre, og det kommer af at jeg er bleven kvit min Søvnløshed. Jeg faar sove godt om Natten nu.“
„Glæder mig at høre, Onkel.“
„Men det var det, jeg vilde sige dig. Dette mellem dig og Kathinka er jo forlængst bestemt.“
Det gav et Sæt i Gilbert.
Den Gamle saa forundret paa ham.
„Der er da vel ikke kommen nogen Knude paa Traaden mellem Eder, vil jeg haabe.“
„Nei, langtfra — aldeles ikke.“
„Synes du da ikke, det kan være paatide at I deklarerer Forlovelsen og holder Bryllup udover Høsten?“
Gilbert nølet med at svare. For sig selv tænkte han:
